onsdag den 5. februar 2014

Privatliv på internettet

Privatliv på internettet

Privatliv på internettet er ikke eksisterende. Alt du trykker på, kigger på og går ind på bliver sporet.

Sporing fra internetudbyderens side
Når du surfer rundt på nettet vil din internetudbyder automatisk spore din IP-adresse, modtagerens IP-adresse, dit portnummer, modtagerens portnummer, tidspunktet, dit navn og adresse, hvilken side du har besøgt og mange flere ting.

Uddybende information kan findes på retinformation.dk på nedenstående link.


Sporing fra hjemmesider og cookies
Når du går ind på en hjemmeside, har ejeren af denne side mulighed for at finde ud af en lang række ting om din computer og forbindelse uden at du får det at vide. Dette kan være sporing af din IP-adresse, hvilket vil give et indblik i hvor din internet forbindelses lokation er. Derudover kan de finde ud af hvilken browser du bruger, hvilket styresystem du har, din skærmopløsning, din tidszone og mange flere ting.

En ting der dog kræver din accept er geolocation, som vil finde din præcise position ved enten at triangulere imellem telefonmaster eller benytte en smartphones indbyggede GPS-hardware.

Nogle hjemmesider bruger også cookies, som er tekstfiler der bliver lagt på den enhed, som du har besøgt hjemmesiden med. Cookies kan være nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere optimalt, da de indeholder specifikke oplysninger om brugeren.
Der er dog også en bagside af medaljen, da cookies også kan bruges til at sende informationer til siden du gik ind på, om hvilke sider du ellers går ind på, hvad du trykker på og meget mere.

Alt i alt vil det sige at du intet privatliv har på internettet. Og nej inkognito tilstand hjælper dig ikke.

torsdag den 30. januar 2014

Netværks topologi, sikkerhed på nettet og data

Netværks topologi




Ring-netværk (Serieforbindelse)
Ring-netværket er et meget sårbart netværk, da det bryder sammen, hvis bare en enkelt switch bliver brudt. Man kan sammenligne netværket med en elektrisk serieforbindelse, som f.eks. en julekæde med pærer, hvor ingen af pærerne virker, hvis den ene pære sprænger.

Mesh-netværket (P2P)
Mesh-netværket er et meget mere stabilt netværk end Ring-netværket. Data-pakker der bliver sendt afsted via denne metode, vil selv finde vej til destinationen. Selvom en switch skulle bryde sammen, vil netværket stadigvæk fungere, da det vil finde en ny vej til målet. Peer to peer bruger mesh-netværket til at sende data imellem forskellige computere. Denne type netværk kan også bruges til VoIP (Voice over IP), som blandt andet Skype benytter sig af.

Bus-netværket
Bus-netværket kan kun sende data en vej. Hvis data-pakker kolliderer, forsvinder de helt. Denne type netværk er derfor ikke at foretrække.

TCP - Transmission Control Protocol



Transmission Control Protocol blev introduceret i december 1974. TCP deler data-pakker op i korrekt størrelse stykker og sender disse stykker ind i netværket. Det registrerer data-pakker der bliver sendt og sender selv en bekræftelse tilbage når den har modtaget data-pakker. Hvis der ikke kommer en bekræftelse tilbage indenfor et bestemt tidsrum, vil data-pakkerne blive sendt afsted igen.

Switch
En switch bruges til at forbinde flere enheder til et bestemt netværk. 

Router
Hvis en router står mere end 100 meter væk fra computeren, den skal forbinde med, skal der en switch imellem.

Sikkerhed på nettet


HTTP
Alt som der bliver sendt via HTTP, kan læses alle de steder det bliver sendt igennem. Dette kan sammenlignes med at sende et åbent postkort.

HTTPS
Kryptering til HTTPS i stedet for HTTP sikrer dig imod at andre kan læse fortrolig data. Der bliver sendt en public key til klienten, som kun kan bruges til at kryptere data'en med. Det er kun serveren som via en private key kan udpakke data-pakkerne.

FTP
FTP er ligesom HTTP meget usikkert. Man skal i stedet bestræbe sig efter at bruge SFTP eller FTPS, som sender krypteret data.

SSL (Secure Socket Layer)
Denne type forbindelse krypterer de data-pakker der sendes afsted, så de ikke kan læses af hvem som helst.

Proxy
En proxy server ser alt hvad der kommer ind og ud af netværket. Det er et serverprogram der typisk bruges i forbindelse med HTTP og FTP internet-protokollerne.

Firewall
En firewall sørger for at det kun er data-pakker, som computeren selv har bedt om, der bliver modtaget. Alt andet data vil blive afvist. På den måde sikrer man sin computer imod at blive angrebet den vej igennem.
Firewall kan være et fysisk stykke hardware, men kan også være en stykke software, der bliver installeret på den computer, som det skal beskytte.

Malware
Malware er en betegnelse for skadelige filer. Trojanske heste kommer oftest ned på ens computer ved pirat-download af .exe filer.

Virtual Machine
Installering af en virtuel maskine er en måde at sikre sig imod angreb ved download af filer, da man på den måde kan overvåge om der bliver lagt inficerede filer på den virtuelle maskine.

Hacker programmer
Programmer som Wireshark kan opsnappe alle data-pakker som bliver sendt frem og tilbage på det trådløse netværk du er på. Firesheep er et plugin til Mozilla Firefox, som kunne mere eller mindre det samme som Wireshark.

Data

Bits og bytes
Bits kan indeholde enten nuller eller ettaller. Bits er bygget op efter det binære talsystem.
1 byte indeholder 8 bits. I 1 byte/8 bit er der 256 kombinationsmuligheder, der strækker sig fra tallene 0-255.
Bits bruges til at udregne dataoverførsels hastighed og byte bruges til at udregne størrelsen på data.

Hex
Hex er et 16-tals system der indeholder følgende: 1,2,3,4,5,6,7,8,a,b,c,d,e,f.

fredag den 29. november 2013

Tutorial – Send mail med PHP

I PHP hedder funktionen til at sende e-mails noget så enkelt som mail().
Mail funktionen bygges op således:

mail(Modtager, Emne, Besked, Headers);

Modtager er den e-mail adresse som modtageren har. F.eks. test@test.dk.

Emne er det der skal stå i Emne/Subject i toppen af e-mailen.

Besked er selve indholdet af e-mailen.

Headers er forskellige specifikationer omkring e-mailen. Dette kan være hvilke tegn der skal vises (charset), mailens prioritet og mange andre ting.


Jeg har lavet et simpelt PHP mail script, der kan sende mails.
Scriptet modtager input fra en formular, hvorefter data bearbejdes i mail.php.


Index.php – form

<form method="post" action="mail.php">
<p><label for="email">E-mail: </label>
<input type="email" name="email" id="email"></p>
<p><label for="emne">Emne: </label>
<input type="text" name="emne" id="emne"></p>
<p><label for="besked">Besked: </label>
<textarea name="besked" id="besked"></textarea></p>
<p><input type="submit" value="Send besked"></p>
</form>

Mail.php

<?php
// Simpelt mail script
// Forfatter: Morten Hansen

// Modtag data fra form

// Modtagers e-mail

$modtager = $_POST["modtager"];

// E-mailens emne

$emne = $_POST["emne"];

// Beskedens indhold

$besked = $_POST["besked"];

// Headers
// Alle nedenstående headere, vil komme med I funktionen, da vi sætter dem efter hinanden ved hjælp af .=

// MIME-Version: 1.0 søger for at vi kan bruge andre tegn end dem understøttet af ASCII.
$header  = "MIME-Version: 1.0" . "\n";

// Denne header fortæller at vi tillader HTML og hvilket charset vi har valgt.
$header .= "Content-type: text/html; charset=iso-8859-1" . "\n";

// Skriver i ‘fra’ feltet i e-mailen.
$header .= "From: test@test.dk\n";

// Skriver I ‘svar til’ feltet I e-mailen.
$header .= "Reply-To: Test  <test@test.dk>\n";

// Sætter e-mailen til at have højest mulig prioritet.
$header .= "X-Priority: 1\n";
$header .= "X-MSMail-Priority: High\n";
$header .= "Importance: High\n";

// Send e-mailen
mail($modtager, $emne, $besked, $header);

// Bestem hvilken side brugeren skal have vist bagefter
header("Location: index.php");
?>

Med dette script, kan du sende en mail med PHP!
Det er vigtigt at ligge filerne op på en rigtig webserver, og ikke bare bruge localhost, da man skal have en tilknyttet mailserver.

Hvis du har indsat dette script og uploadet index.php og mail.php til en webserver, skulle du gerne være i stand til at sende mails nu!

tirsdag den 26. november 2013

Fra visitkort til styresystem

The beginning

Internettet også kendt som World Wide Web, blev frit tilgængeligt for den almene borger i 1996. Den første tilgængelige version er kendt under navnet Web 1,0. Web 1,0 er en betegnelse for hjemmesider, der fungerer ud fra "en til mange" konceptet, hvilket går ud på at en person (Administratoren af hjemmesiden) udgiver data, der er tilgængeligt for mange mennesker. Ofte er en web 1,0 hjemmeside, ikke meget mere end et visitkort på nettet.

Web 2,0

Web 2,0 er også kaldet det brugergenererede web. Denne type bygger på idéen om at lave hjemmesider, som brugerne selv genererer indhold til. Et sted man ser det meget, er sociale medier. Eksempler på dette kan være sider som https://www.facebook.com/https://twitter.com/ og http://www.dba.dk/.
Web 2,0 bliver dog også hyppigt brugt af firmaer, som en reklamesøjle for "det moderne internet".

Ulemperne ved det brugergenererede web

Man bør være endnu mere kildekritisk end før, når man finder informationer på internettet, da hvem som helst kan have skrevet det.

Web 3,0

Denne udgave af internettet er kendt som det semantiske web, hvilket betyder "ords betydning". I web 3,0 vil man forsøge at lave hjemmesider der ikke bare kan læse og sortere i ord, men også forstå hvad der menes med dem i forskellige sammenhænge. Derudover vil man udbygge mulighederne for f.eks. søgemaskiner, så de bedre kan tilpasse sider, artikler og reklamer efter hvad der er relevant for den enkelte bruger.

Ulemperne ved det semantiske web

En af ulemperne ved det semantiske web er at firmaer som google, kommer til at have databaser med alle informationer om dig (det har de allerede til en vis grad).

Web 4,0

Også kendt som web os, som er et styresystem i "skyen". Dette vil betyde at man ikke har brug for et styresystem på sin computer, men udelukkende en internetforbindelse. På den måde kan man bruge et styresystem som ligger på en server, der er tilsluttet internettet.

Ulemperne ved web os

En ulempe ved at have alt sin data i "skyen", er sikkerheds risikoen. Som f.eks. udvikler indenfor software, kan det betyde at andre personer, muligvis kan få fingrene i det man er igang med at udvikle.